Er du dopamin junkie?

Hvilken effekt har din smartphone på hjernen? Arbejdspladsen er flyttet ind i lommen på os, og den har oftest døgnåbent. Vi tjekker vores smartphone utallige gange om dagen, og tal og undersøgelser viser, at smartphonen har vendt op og ned på vores liv de seneste 10 år.

Vi bliver konstant afbrudt

Dagen lang bliver vi udsat for afbrydelser og notifikationer fra vores elektroniske enheder. Det er formegentlig din smartphone der ringer og vækker dig om morgenen, e-mails strømmer ind i indbakken og notifikationer popper op på skærmen fra diverse sociale medier. I hverdagen synes afbrydelserne helt naturlige, fordi de er blevet en del af vores hverdag, men vores krop og hjerne har et andet perspektiv.

Kan du gå en dag uden din smartphone?

Hvis du blev bedt om at gå en dag uden din smartphone, ville du så have let ved det? Vi bruger vores smartphone til at løse utallige aktiviteter hver dag, alt fra forretningsopkald, læse og skrive e-mails, sociale medier og meget mere. Smartphonen er blevet en sammensmeltet del af vores hverdag, men hvordan påvirker det vores hjerne?

Megatasking går ud over din mentale performance

Følelsen af hele tiden at være ’på’ er stressende for hjernen. Forskere fra Stanford nævner i en undersøgelse, at megatasking forringer vores kognitive evner. Du kan måske selv nikke genkendende til, at du har udsat din hjerne for megatasking ved eksempelvis at snakke i telefon, sende en SMS og læse en e-mail samtidig? Det påvirker hjernen negativt og går ud over din evne til at eksekvere din viden og erfaring i nuet.

Dine mobilvaner kan afgøre din effektivitet

Når vi jævnligt bliver bombarderet med notifikationer og forstyrrelser fra elektroniske enheder, har vi ikke samme opmærksomhed, hukommelse eller evne til at eksekvere vores viden og erfaring ligeså effektivt, som personer der færdiggøre én opgave ad gangen, konkluderer en gruppe af forskere fra Stanford. Nogle dage kan vi på et splitsekund skifte fra en opgave til en anden, hvor på en dag, hvor du vekselvis har skulle skifte imellem ideer, samtaler og brugen af din smartphone, ikke har givet hjernen samme vilkår og derfor eksekvere dårligere.

Netflix and chill...

Du har sikkert prøvet det før, du ser en serie på Netflix, og pludselig sidder du, mange afsnit senere, og har allerede set en halv sæson. En undersøgelse fra Netflix viser at 73% af testpersonerne oplevede en positiv følelse ved såkaldt binge-watching (at se flere episoder i streg).

Når du ser din favorit serie på Netflix producerer hjernen dopamin og faktisk oplever kroppen en følelse der minder om det at tage euforiserende stoffer. Det skaber altså et dopamin drevet feedback loop, hvor kroppen får en positiv følelse af at se episode efter episode. Kombinerer man Netflix sammen med brugen af smartphones, er dopamin feedback loopet endnu stærkere og kroppen får en naturlig følelse og lyst til at fortsætte aktiviteten af at binge-watche serier eller tjekke din smartphone.

Hvorfor opbygger vi afhængighed?

Hjernen får en god følelse af at se det næste afsnit på Netflix, hjernen får det godt af at du scroller videre på Facebook, fordi hjernen har en forventning om, at der kommer noget indhold du godt kan lide. Vi opbygger en resistens for, hvor mange afsnit vi skal se eller hvor lækker content du forventer at se på de sociale medier, før at du føler tilfredsstillelse. Vi bliver afhængig af hele tiden at være ’på’.

Bryd dine vaner

Det er derfor essentielt hvis du ønsker at performe, at du bryder dine vaner. Det handler nemlig om, at du skal give dig selv de rigtige muligheder for effektivt at kunne eksekvere din viden og erfaring. I den moderne tid vi lever i i dag, er vi nødsaget til at stoppe op og bryde med vores vaner.